Waldorfsalat | Saftig og sød salatanretning
Waldorfsalaten er en fantastisk retrosalat, som især egner sig til vildtkød eller julemad – og vi har opskriften på verdens bedste original! Traditionelt set består waldorfsalaten af vindruer, æbler, selleri og valnødder, som alt sammen blandes med en cremet dressing bestående af fløde, creme fraiche eller mayonnaise. I denne version laves dressingen med creme fraiche, flormelis og citron, men man kan også bruge flødeskum, og tilsætte frugt, grøntsager og nødder heri. Salaten stammer fra Hotel Waldorf i New York og optrådte for første gang i en kogebog i 1896. Den gammeldags waldorfsalat er måske ikke sund, men den er vanvittig velsmagende! Man kan også sagtens lave salaten uden bladselleri, ligesom man også kan lave den med knoldselleri. Så hvis du virkelig vil imponere og glæde gamle bedstemor karoline, så lav en lækker og velsmagende waldorfsalat til næste familiemiddag.
Ingredienser
- 75 g vindruer
- 50 g valnødder
- 1 æble
- 1 blegselleri
- 1 citron (skal og saft)
- 1 tsk flormelis
- 350 g creme fraiche 38%
- Salt efter ønske
Sådan gør du
- Skræl blegsellerien og skær den i mundrette stykker. Halver druerne, skær æblet i tern, og læg det hele i en skål sammen med valnødder.
- Dressing: bland creme fraiche med flormelis og revet citronskal.
- Vend dressing og salat sammen, og anret med selleriblade og halverede vindruer.