Opskrift
Relaterede
Talkage | Den bedste fødselsdagskage med chewy marengs
Videoopskrift: Overrask en heldig fødselar med en overdådig talkage. Kagen kan laves på mange forskellige måder, men den nemmeste version finder du lige her. Mette Grønbjerg fra www.cakenheaven.dk viser dig, hvordan du nemt laver en talkage med chewy marengs og fløjlsblød flødeskum toppet med friske bær og chokolade. I virkeligheden er det en pavlova, som man former som et tal efter eget ønske. Ikke nok med at kagen smager vidunderligt, så fås den heller ikke flottere. Mette grønbjerg har valgt at lave sin talkage som et ottetal, da hendes datter Vigga fylder otte år næste gang.
Ingredienser
- 5 æggehvider
- 5 dråber citron
- 270 g sukker
- 0,5 l piskefløde
- 1 vaniljestang
- 1 kg blandede friske bær (eks. blåbær, hindbær, jordbær, brombær og ribs)
- Chokolade eller hakkede nødder til pynt
Sådan gør du
- Pisk hviderne luftige, tilføj citron og sukker og pisk til du har en god sej marengs .
- Mens marengsen pisker, tegnes dit valgte tal eller bogstav på bagepapir.
- Når marengsen er pisket stiv, putter du massen i en sprøjtepose og sprøjter den på bagepapiret indenfor det tegnede tal.
- Marengsbunden skal bage i ca. 80 min. ved 100 grader. Laver du to tal bages begge plader i varmluft ovn eller to ad gangen i almindelig ovn. Når bundene er færdig, skal de køle af.
- Pisk flødeskummen med vaniljekornene og vend det ud på bunden eller put det i sprøjteposer og sprøjt det pænt på.
- Top med blandede bær og forskellige slags hakket chokolade eller nødder, server med det samme.
- TIPS: Du kan sagtens lave bundene dagen i forvejen, men pynt først kagen med flødeskum og bær lige inden servering.