Opskrift
Relaterede
Sommerpunch | Frisk cocktail med hyldeblomssaft
Videoopskrift: Sæt fut i saftevandet med denne opskrift på læskende sommerpunch. Det tager ingen tid at lave denne dejlige punch, og den vil uden tvivl løfte humøret til sommerens grillfester. Det kræver ikke mange ingredienser at få lavet en velkomstdrink - her får du Nicolai Trams bud på sommerens lækreste cocktail. Du kan tilmed … Læs mere
Ingredienser
- Isterninger
- Et par stykker friske hyldeblomstskærme
- 1 citron
- 1 del hyldeblomstsaft (koncentrat - se opskriften her på foodTV)
- 1 del Aalborg Grill Akvavit
- 1 del tør hvidvin
- 1 del saft fra citroner
- 3-4 dele danskvand
Sådan gør du
- Fyld en stor bowle, glasskål eller lignende med is. Hvis du har nogle hyldeblomsttræer i nærheden, så pluk et par skærme/blomster, og put også dem i sammen med en frisk citron skåret i skiver.
- Så skal væsken blandes sammen. Tag lige mængder af grill akvavit, hvidvin, hyldeblomstsaft og citronsaft. Top det hele op med tre til fire dele danskvand efter smag.