Opskrift
Relaterede
Porretærte | Nem grøntsagstærte med hytteost og bacon
Videoopskrift: Når aftensmaden skal være nemt, lækkert og billigt, er porretærte altid en sikker vinder. Se med, når redaktionen bag FoodTV viser dig, hvordan du laver en lynhurtig hjemmelavet tærtedej toppet med smagfuld porre- og baconfyld. Når du først har grundopskriften på den hjemmelavede tærtedej, kan du i virkeligheden vælge lige det tærtefyld, du … Læs mere
Ingredienser
- Tærtedej:
- 150 g hvedemel
- 40 g fuldkornsmel
- 1 tsk salt
- 100 g smør
- 1 spsk vand
- Tærtefyld:
- 4 porrer
- 1 pk bacon i tern
- 6 æg
- 2,5 dl hytteost
- 1/2 muskatnød
- Salt og peber
- Tomater til pynt
Sådan gør du
- Hak smør i mindre stykker, og ælt det sammen med salt og mel. Du skal ikke arbejde for meget med dejen – saml den til sidst med lidt vand.
- Drys bordet med lidt mel og rul dejen ud. Kom den så i en tærteform, og prik huller med en gaffel i bunden. Forbag den i 10 minutter ved 200 grader varmluft.
- Steg først bacon sprødt på en pande uden fedtstof. Tilsæt dernæst dine hakkede porrer (husk at rense dem godt for jord mellem bladene) og lad det hele falde lidt sammen.
- Mens porrerne varmer blander du æg, hytteost, muskatnød, salt og peber godt sammen.
- Kom først porre-bacon-blandingen op i den forvarmede tærtedej, og hæld dernæst de flydende dele over. Top det hele med fintskårne tomatskiver.
- Bag tærte i ovnen i ca. 35-45 minutter ved 200 grader varmluft.