Pizzasnegle | Nem og genial snack til madpakken
Til madpakken, børnefødselsdag, frokostbordet eller bare til den lille sult – hjemmelavede pizzasnegle er altid en sikker vinder! Og Ditte Julie Jensen har et hemmeligt trick, der gør pizzasneglene ekstra luftige og sprøde. Hun tilsætter nemlig danskvand til dejen. Dejen laves på ingen tid, og skal herefter hæve lunt i 45 minutter. Der kan du passende bruge tiden med familien eller med en god bog. Herefter rulles dejen ud og der tilsættes fyld efter ønske. Det er en oplagt mulighed for at få børnene med i køkkenet, så de kan vælge deres favoritfyld. Ditte Julie Jensen putter ost og skinke i sine snegle, men du kan også lave en vegetarisk version med tomatsovs og lækre krydderurter. Hvordan laver man pizzasnegle? Man følger selvfølgelig bare denne opskrift, og vupti! Hjemmelavede pizzasnegle på 0,5!
Ingredienser
- Dej:
- 25 g gær
- 3 dl danskvand
- 2 spsk olie
- 1/2 tsk salt
- 100 g grahamsmel eller anden fuldkornsmel
- 400 g hvedemel
- Fyld:
- 1 dåse tomatpure
- 200 g skinkestrimler
- 100 g revet ost
- 1 spsk tørret oregano
- Lidt frisk oregano til pynt og servering
Sådan gør du
- Opløs gæren i danskvand. Tilsæt olie, salt og grahamsmel. Ælt igennem et par minutter, mens du langsomt tilsætter hvedemel lidt efter lidt. Når melet er tilsat, skal dejen æltes i 5-10 minutter, gerne i en røremaskine. Stil dejen til hævning i 45 min.
- Udrul dejen på et meldrysset bord, og fordel tomatpuréen, ost, oregano og skinkestrimler.
- Rul dejen sammen til en roulade, og skær 2 cm tykke skiver. Placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Bag dem ved 200 grader varmluft i ca. 15-20 min til de er lækre gyldne.
- Pizzasneglene kan nydes med det samme, eller de kan lægges i fryseren.