Opskrift
Relaterede
Pariserbøf med det hele | Dansk retroret med klassisk tilbehør
Videoopskrift: Gourmet pariserbøf med tilbehør - få den nemme og lækre opskrift lige her! Pariserbøffen er en fantastisk retroret og egner sig til ethvert frokostbord. Her får du den klassiske version med stegt kød og rå æggeblomme - ikke noget spejlæg her. Mangler du den perfekte ret til frokosten? Så er du kommet til … Læs mere
Ingredienser
- 400 g hakket oksekød
- 1 skalotteløg
- Salt og peber efter smag
- 2 skiver franskbrød
- 1 fed hvidløg
- 1 kvist timian
- Tilbehør:
- 6 skiver syltet rødbede
- 1 løg
- 2 spsk pickles
- 2 æggeblommer
- 2 tsk kapers
- 1 stang frisk peberrod
Sådan gør du
- Start med at hakke løget fint og bland det herefter med hakket oksekød, salt og peber.
- Skær tykke skiver af franskbrødet og brug en kop til at udstikke midten af brødet. Form kødet i en større cirkel end det udstikkede brød og fold det herefter rundt om brødets sider.
- Steg bøffen (brødsiden nedad først) i smør, olie, hvidløg og lidt frisk timian: 2 minutter på brødsiden og 7 minutter på den anden side.
- Mens bøffen steger ordnes tilbehøret: Hak løg og rødbede fint og skræl den friske peberrod i tynde skiver.
- Anret pariserbøffen med al det gode tilbehør og server med det samme.