Tips og tricks til din hyldeblomstsaft
Det er en fantastisk tid på året, når hyldeblomsterne begynder at springe ud. Det betyder, at vi skal i køkkenet lave hyldeblomstsaft. Og det overhovedet ikke svært.
Hyldeblomster springer typisk ud i begyndelsen af juni og kan plukkes indtil midten af juli. Det bedste tidspunkt at høste dem er lige før de springer helt ud, da de har den mest aromatiske duft og smag på dette tidspunkt.
Denne opskrift giver en hyldeblomstsaft, der skal blandes op. Så derfor starter man med at lave en meget kraftig sirup, for så holder den sig også bedre på køl i rigtig lang tid.
Mens at sukkerlagen står og koger, så kan du ordne hyldeblomstskærmene. Man skal have så lidt af de her stængler med, som vi overhovedet kan få. Så med en saks klipper du bare toppene.
Det vigtigste er, at du ikke begynder at skylle hyldeblomsterne, før du laver saften, for så skyller du alt den gode smag ud.
Hvis der skulle være et lille dyr nede i bunden, så går det nok, fordi det bliver kogt op, og det hele sigtes til sidst.
Et lille trick fra mormors kolonihavehus: Citronsyre kan du købe i Matas. Husk at kigge efter den, hvor der står, at det er til levnedsmiddel. Citronsyre gør, at din hyldeblomstsaft ikke kommer til at virke kvalmende sød. Og så forbedrer citronsyren også holdbarheden.
Når saften har været på køl, skal bare have lov til at dryppe af. Undgå at presse dem, fordi så presser du samtidigt alt bitterheden fra citronskallen ud i saften.
Så er der hyldeblomstsaft!
Saften blandes i størrelseforholdene 1/4 eller 1/5. Den fungerer rigtig godt, som den er, i desserter eller i drinks.