Mac’n’cheese | En lækker pasta macaroni and cheese med citron og parmesan
Videoopskrift: Lav en nem opskrift på macaroni and cheese med et friskt pust af citron – det hele lavet i én gryde. Pasta og fløde er en guddommelig kombination og især hvis man også tilsætter lidt citron og kærlighed. Her får du FoodTVs opskrift på hjemmelavet mac’n’cheese med et ekstra syrligt pift. Denne pastaret kan med fordel serveres sammen med kylling, laks, en svinekotelet eller med bacon, men den kan også sagtens stå alene på middagsbordet. Denne pastaret bør serveres varm, men skal dog ikke tilberedes i ovn – den skal i stedet laves på komfuret og det tager kun 20 minutter! Der findes mange forskellige italienske pastaretter, men denne fusion mellem det amerikanske, danske og italienske, er et must i dit middags repetoir.
Ingredienser
- 500 g store macaroni eller penne
- 3 spsk citronsaft
- 70 g parmesan
- 3,5 dl fløde
- 4 æggeblommer
- 1/2 bdt basilikum
- 1/2 bdt tallerkensmækkere
- 1 gul gulerod
- 1 gul bede
Sådan gør du
- Start med at koge pastaen med masser af salt i 12-15 minutter.
- Og imens tilberedes saucen: Pisk æggeblommerne sammen med fløde og tilsæt citronsaft. Put det herefter ned i en gryde og tilsæt parmesan.
- Stil gryden over komfuret, men vent med at tænde for varmen, indtil pastaen er færdigkogt. Hæld vandet fra pastaen, og put herefter den varme pasta over i gryden. Tænd herefter for komfuret, imens du rør stille rundt, til saucen får en cremet konsistens.
- Nu skal pastaretten anrettes: Vælg et stort fad, eller brug den gryde, som pastaen er tilberedt i. Anret med tynde skiver af gul bede og gule gulerødder, og pynt med frisk basilikum og tallerkensmækkere.