Opskrift
Relaterede
Hjemmelavede trøfler | Konfekt som smelter på tungen
Videoopskrift: Nem opskrift på julekonfekt, der er lavet af gode råvarer som mørk chokolade, nougat, ristede mandler og hasselnødder samt rosiner. Hjemmelavede trøfler er noget af det bedste julekonfekt i verden og så er det tilmed noget af det nemmeste at lave. Her får du Thomas Hermans version med masser af chokolade, nougat, nødder … Læs mere
Ingredienser
- 100 g ristede mandler
- 50 g ristede hasselnødder
- 100 g rosiner
- 200 g mørk chokolade PERU 71 %
- 150 g nougat
- Et lille drys salt
Sådan gør du
- Begynd med at riste mandler og hasselnødder gyldne i ca. 5-7 min. ved 160 grader. Hold øje med, at de ikke får for meget. Afkøl dem herefter.
- Skær nougat og chokolade i mindre stykker og smelt over vandbad. Rør i det undervejs.
- Mens nougat og chokolade smelter, hakkes mandler, hasselnødder og rosiner groft.
- Når chokolade og nougat er smeltet, tages det af vandbadet og de hakkede mandler, hasselnødder og rosiner røres i sammen med et drys salt. Fór et passende fad med bagepapir eller tag en plasticbeholder, og hæld massen heri i.
- Lad det hærde på køl i 2-4 timer. Når massen er hærdet, vendes den ud på et skærebræt og skæres i de ønskede stykker.
- Opbevar din juletrøffel på køl i en lufttæt beholder.