Opskrift
Relaterede
Jordbærsalat | Lækker sommersalat med sennepsvinaigrette
Videoopskrift: Jordbær er ikke kun forbeholdt det søde køkken, de fungerer nemlig også perfekt i salater. Her giver Marie Hertz dig opskriften på en nem og velsmagende sommersalat med jordbær og sennepsvinaigrette. Det tager ingen tid at lave salaten og den fungerer både som forret, hovedret eller som tilbehør til grillmaden. Server den sprøde … Læs mere
Ingredienser
- 2 stk hjertesalat
- 200 g jordbær
- 1 spsk dijonsennep
- 1/2 bdt. frisk estragon
- Ca. 1 dl olivenolie
- 3 spsk hvidvinseddike
- Salt og peber efter ønske
Sådan gør du
- Start med at skylle salaten i koldt vand. Pluk herefter bladene fra den friske estragon og skyl dem ligeledes i kold vand. Skær toppen af jordbærrene og stil dem til side.
- Nu laves sennepsvinaigretten: Bland sennep, eddike, salt, peber og pisk herefter olien i under konstant omrøring indtil dressingen tykner og bliver cremet. Husk at smage til.
- Anret salaten: Riv salatbladene i mindre stykker og læg dem på fadet. Halver jordbærrene og læg dem ovenpå salatbladene. Hæld sennepsvinaigretten ud over den friske sommersalat og pynt med frisk estragon. Velbekomme!