Opskrift
Relaterede
Forloren hare | Nem opskrift på forloren hare med svinekød og kalv
Nem opskrift på gammeldags og klassisk forloren hare med svinekød og kalv. Når man arbejder på restaurant, bliver der typisk serveret mad for personalet sent på eftermiddagen, før gæsterne rykker ind. Da Thomas Herman var køkkenchef på Danmarks ældste Michelin-restarant Kong Hans, var der især en ret, han elskede at få til personalemad. Det … Læs mere
Ingredienser
- 500 g hakket kalv og flæsk (ikke for magert)
- 2 æg
- 40 g rasp
- 1 dl mælk
- 80 g røget bacon i tern
- 1 finthakket zittauerløg
- 2 pk røget bacon i skiver
- ½ l piskefløde
- Lidt smør
- salt og peber efter ønske
- Evt. ribsgelé
Sådan gør du
- Rør kød, æg, rasp og mælk sammen til en fars. Steg herefter bacontern og zittauerløg let gyldne i lidt smør og kom blandingen i farsen. Krydr med salt og peber.
- Form farsen som en hareryg i bunden af et smurt ovnfast og belæg den med baconskiverne, tryk enderne af baconskiverne ind under bunden af farsen, så de holder på farsens form.
- Stil fadet i en forvarmet ovn ved 250 grader i ca. 20 minutter, hæld herefter fløden ved, sænk temperaturen til 175 grader og steg videre i ca. 30 minutter.
- Tag stegen ud af ovnen og sigt fløden over i en kasserolle. Hvis sovsen virker for tynd, koges den ind til den ønskede konsistens. Smag sovsen til med salt, peber og evt. lidt ribsgelé.