Opskrift
Relaterede
Eggnog | Den perfekte juledrik
Videoopskrift: Eggnog eller æggesnaps er en fantastisk amerikansk juledrik, og nu kan den også blive en tradition hjemme hos dig! Her får du nemlig den gode opskrift på, hvordan du laver en luftig og lækker æggesnaps, som vil få tænderne til at løbe i vand. Eggnog er et cremet alternativ til den danske gløgg … Læs mere
Ingredienser
- 165 g æggeblommer (ca. 10 æggeblommer)
- 10 spsk sukker
- 1/2 l fløde
- 1/2 l mælk
- 1 dl - 1 1/2 dl bourbon whisky
- Muskatnød
- Marengs:
- 165 g æggehvider
- 6 spsk sukker
Sådan gør du
- Pisk æggeblommer og sukker til en luftig æggesnaps.
- Tilsæt fløde og mælk, og rør godt rundt.
- Varm æggesnapsen op i en gryde under konstant omrøring, men pas på at det ikke koger (det må maksimalt blive 80 grader).
- Nu hældes den varme æggesnaps i et ildfast fad og sættes direkte på køl eller frost. Her skal den stå, til den er helt afkølet.
- Imens laves marengsen: pisk æggehviderne luftige og tilsæt herefter sukker lidt ad gangen.
- Når æggesnapsen er afkølet, hældes den i en skål. Herefter vendes den nænsomt med marengs, således at den forbliver luftig.
- Tilsæt bourbon whisky og rør rundt.
- Server din eggnog kold og med lidt revet muskatnød på toppen.