Opskrift
Relaterede
Chocolate chip cookies | Verdens bedste chokolade cookies
Videoopskrift: Cookie cravings? Se hvordan du nemt og hurtigt bager lækre, chewy og helt sprøde cookies. Nicolai Tram laver amerikanske chocolate chip cookies, men hvis du ikke er til mørk chokolade i dine kager, kan du i stedet prøve med hasselnødder, mandler, valnødder, hvid chokolade eller mælkechokolade – det er kun din fantasi der … Læs mere
Ingredienser
- 120 g sukker
- 140 g brun farin
- 140 g blødt smør
- 1 æg
- 240 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1/2 tsk natron
- 1 vaniljestang
- 150 g hakket chokolade
- Salt efter ønske
Sådan gør du
- Pisk smør, sukker, korn fra vaniljestangen og brun farin sammen.
- Tilsæt ægget, og pisk det sammen til en homogen masse.
- Bland hvedemelet sammen med natron, bagepulver og salt. Under omrøring tilsættes dette til smør og sukker.
- Vend chokoladen i dejen, og sæt den på køl i ca. 30 min.
- Del dejen op i kugler på størrelse med en golfbold, og læg dem på en bageplade.
- Bag cookies'ne i en forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 10-15 min., eller indtil de er gyldne.
- Lad dem køle af på en rist.