Opskrift
Relaterede
Cæsarsalat | Nem caféklassiker med dressing
Videoopskrift: Caesar salad er en velkendt caféklassiker, men de færreste har prøvet den helt klassiske model. Her giver Nicolai Tram dig sin version uden stort ståhej, men med masser af smag! Cæsarsalat er perfekt som frokost, men kan også sagtens nydes til aftensmaden. Hele hemmeligheden bag denne populære salat er dressingen. Den består helt … Læs mere
Ingredienser
- 1 stk romainesalat
- Brødcoutonner:
- 1/2 brød
- 1 spsk olie
- 20 g smør
- 1 fed hvidløg
- Dressing:
- 2 stk æggeblommer
- Saften fra 1/2 citron
- 2 dl olie (olivenolie eller smagsneutral olie)
- 2 spsk koldt vand
- 2 fed hvidløg
- 3 stk ansjosfileter
- 50 g friskrevet parmesan
- Salt efter behov
- 1 fed hvidløg til anretning
Sådan gør du
- Start med at lave dressingen: Pisk æggeblommer med salt og citronsaft og tilsæt herefter olie lidt ad gangen under konstant omrøring. Tilsæt herefter 2 spsk koldt vand og pisk. Når dressingen har konsistens som yoghurt, kommer du 2 fed fintsnittet/knust hvidløg og finthakkede ansjoser samt friskrevet parmesan i. Rør det hele godt sammen.
- Nu laves brødcroutonerne: Fjern skorpen fra brødet og riv det med fingrene til mundrette tern. Tilsæt olie og smør til en varm pande og steg brød og 2 hvidløg i skiver heri. Smag til med salt.
- Skær salaten i rustikke stykker og bland med dressing og croutoner. Anret salaten i en skål hvor siderne er smurt med frisk hvidløg og top med friskrevet parmesan. Server straks.