Opskrift
Relaterede
Brunede kartofler | Hermans brunede kartofler med rosmarin og sort peber
Videoopskrift: Nem opskrift på sukkerbrunede kartofler. Brunede kartofler er en sand juleklassiker, men mange frygter det gyldne tilbehør. Nu giver Thomas Herman dig en ny og nem version med masser af rosmarin og sort peber. Brunede kartofler smager fantastisk og følger man opskriften, er de også nemme at lave. I denne opskrift bruges der hverken honning eller brun farin, men i stedet hvid sukker. Mange vælger at bruge kartofler fra glas, men hos www.foodtv.dk fortrækker vi dog den friske kartoffel. I denne version får de sukkerbrunede kartofler en vidunderlig varme fra den sorte peber og en ekstra smagsnuance fra den friske rosmarin.
Ingredienser
- 500-600 g små aspargeskartofler
- 90 g smør
- 90 g sukker
- To kviste rosmarin
- Sort peber efter ønske
Sådan gør du
- Kog aspargeskartoflerne i omkring 7-8 min. De skal stadig have lidt bid, idet de også får varme senere på panden. Pil kartoflerne efter kogning. Sørg for, at kartoflerne ikke er for våde. Det er nemmere, at få karamellen til at binde, hvis de er forholdsvis tørre.
- Karamellisér sukkeret på en pande.
- Kom smørret på panden under omrøring. Det vil nu bruse op. Tilsæt rosmarinen og herefter de kogte kartofler, når smørret er bruset af.
- Glasér kartoflerne i sukkeret over moderat varme under konstant omrøring. Krydr med lidt knust sort peber.