Bananmuffins | Svampede muffins med chokolade
Videoopskrift: Nem opskrift på svampede bananmuffins med mørk chokolade. Opnå det perfekte resultatet med denne opskrift på de lækreste bananmuffins! Bananmuffins er en super lækker udgave af muffins, der med de modne bananer sørger for at din muffin bliver lækker våd og svampet. Samtidig får du brugt dine modne bananer, så du undgår spild af mad! Og ikke nok med, at denne opskrift stopper madspild, så er den også super nem at lave. Så du kan tager ungerne med i køkkenet og lave nogle lækre muffins og glæde hele familien med hjemmelavet dessert. Banankagerne får ekstra dejlig smag af vanilje og mørk chokolade, og så kan du jo selv variere mængderne eller komme lidt havregryn i, hvis du vil give dem et sundt twist. Der er jo allerede frugt i, så du er halvvejs til en sund kage!
Ingredienser
- Opskriften er til 12 muffins
- 3 modne bananer
- 1 vaniljestang
- 175 g sukker
- 120 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 3 æg
- 125 g smør
- 100 g hakket chokolade
Sådan gør du
- Smelt smøret. Pisk sukker, æg og vaniljekorn sammen til en luftig æggesnaps.
- Mos bananerne i en skål, og rør det i æggemassen. Tilsæt mel og bagepulver, og vend forsigtigt.
- Tilsæt nu det afkølede smør og den hakkede chokolade.
- Dejen hældes i formene. Fyld ikke formene helt op, således at der er plads til at dejen kan hæve.
- Bages ved 180 grader i ca. 20 minutter.