Baked Alaska | Indbagt is med flamberet marengs
Videoopskrift: Nem opskrift på bagt alaska. Gør dig klar på at lave en sjov, smuk og innovativ isdessert med denne lækre opskrift Baked Alaska. Desserten, der også er kendt under navnet “Norsk Omelet”, er magisk, fordi du kan bage den i ovnen UDEN, at isen smelter! Den smager ikke kun godt. Den ser også fantastisk ud, og det er en oplevelse i sig selv, at lave den. Retten, der er varm uden på, og kold inden i, blev opfundet af fysikeren Nicholas Kurti tilbage i 1600-tallet, da det lykkedes ham at isolere is inde bag marens, uden at det smeltede. Desserten har hængt ved lige siden, og er efterhånden blevet et globalt hit. Denne opskrift er med rom, hindbæris og lagkagebund, men hvis du er til whiskey, Ben & Jerry’s og marcipanbund er dette også en mulighed. Glem alt om global opvarmning – isen smelter nemlig ikke!
Ingredienser
- Bund:
- Silikoneform i halvkugle (ca. 8x4 cm)
- 5 æg
- 5 spsk mel
- 5 spsk sukker
- 1 spsk bagepulver
- 250 g vaniljeis
- Marengs:
- 8 æggehvider
- 200 g sukker
- Pynt:
- Friske hindbær
- Flormelis
Sådan gør du
- Begynd med at smøre is i formene. Sæt dem på frys, indtil de er helt sat - minimum et par timer.
- Pisk æg og sukker luftig. Fordel bagepulveret i melet, før du tilsætter det æggemassen. Pisk det forsigtigt sammen til en ensartet, luftig dej.
- Nu fordeles dejen på bagepapir. Bag i 10-15 minutter ved 180 grader indtil gylden.
- Pisk marengs stiv. Kom halvdelen i en sprøjtepose.
- Skær nu bunden ud i fire små portioner, så de passer til dine forme, og lad dem køle. Tag din is ud af fryseren, og lad dem blive i formen. Læg bundene oven på, og skub forsigtigt isen ud.
- Fordel i et tykt lag marengs over din is. Pynt med sprøjteposen.
- Bag den i ovnen på varmluft ved maksimal temperatur 4-10 minutter, indtil helt gylden. Vær meget opmærksom på, at den ikke bliver brændt.
- Pynt med flormelis og friske hindbær, og server med det samme.