Opskrift
Relaterede
Æbleskiver | Sød dessert med svesker og kardemomme
Videoopskrift: Thomas Herman giver dig opskriften på verdens bedste æbleskiver med søde svesker og krydret kardemomme. Gammeldags æbleskiver indeholder kærnemælk og vanilje og for at give en ekstra lækker smag tilsætter Herman citronskal og en smule salt. I gamle dage puttede din mormor måske et lille stykke æble inde i skiverne, og selvom dette … Læs mere
Ingredienser
- 250 g mel
- En knivspids salt
- 1/2 tsk natron
- 5 dl kærnemælk
- Skallen af 1/2 citron
- 1 vaniljestang
- 2 spsk sukker
- 125 g smør
- 4 æg
- Svesker efter behov
- 1/4 tsk kardemomme
- Flormelis efter smag
Sådan gør du
- Del æggene i hvider og blommer. Tilsæt herefter 1 spsk sukker i æggehviderne og pisk dem stive og luftige.
- Smelt smørret i en gryde. Samtidig hælder du mel, natron, kardemomme og salt i en skål og vender det grundigt rundt.
- Pisk æggeblommerne sammen. Flæk vaniljestangen og bland kornene med en spsk sukker. Bland det i æggeblommerne og riv citronskallen heri. Pisk det hele sammen. Hæld kærnemælken i æggeblandingen under omrøring. Tilsæt nu den smeltede smør under omrøring.
- Sigt mel- og kardemommeblandingen i massen lidt efter lidt, mens der piskes grundigt. Pas på, at der ikke kommer melklumper i.
- Vend forsigtigt de piskede æggehvider i. Steg æbleskiverne i en klassisk støbejernspande eller i en elektrisk æbleskivepande. Brug lidt klaret smør som fedtstof og fyld dej op til kanten i hver fordybning.
- Efter ca. 1 minut vender du æbleskiverne 90 grader. Fyld lidt efter med dej, og drej dem løbende, så æbleskiverne bliver helt runde.
- Lige inden æbleskiven lukkes helt med dej, kommes en tørret sveske ind i midten af æbleskiverne. Drys med flormelis inden servering.
- Bonusinfo: Du kan fylde, lige hvad du lyster i midten - eksempelvis æbler, nougat eller marcipan.