Bagte bananer | Toppet med chokolade, peanutbutter og nødder

Mette Helbæk fra Restaurant Stedsans laver en nem og sund dessert: Bagte bananer med chokolade, nødder og ribs


Antal personer: 4

Tilberedningstid: 30 min.

Forberedelsestid: 5 min.


Ingredienser

    • 4 bananer
    • 4 spsk peanutbutter
    • 100 g chokolade
    • 1 håndfuld nødder
    • 1 nip salt
    • 1 håndfuld ribs

Fremgangsmåde

    • Skær et snit i bananernes overside, og åbn skrællen.
    • Læg bananerne med åbningen opad i et ildfast fad.
    • Hak nødder og chokolade i grove stykker.
    • Fordel en skefuld peanutbutter på hver af bananerne.
    • Fordel nødder og chokolade i bananerne og drys med salt.
    • Bag bananerne i ovnen i ca. 30 min. ved 180 grader. Når de er bløde og chokoladen smeltet, er de klar.
    • Top de lune, bagte bananer med ribs.