Fars Køkkenskole i Rødovre | Jungleguf og jordbærsoftice
Jonas fra Fars Køkkenskole er taget ud til Valhøj skole i Rødovre kommune, for at undersøge om børnene i 4B kan finde ud af at lave mad.
Antal personer:
6
Tilberedningstid:
25 min.
Ingredienser
1 stk
pære
1 stk
æble
2 stk
appelsiner (1 til saft og 1 til tern)
15-20 stk
blå vindruer
1/4
granatæble
300 g
frosne jordbær
2-3 dl
skyr
1 stk
banan
1 spsk
honning
1 tsk
vaniljesukker
Saften fra en halv lime
Fremgangsmåde
Find en skål til jungleguffen. Skræl appelsinen ved at skære skrællen af, så også det hvide kommer af. Skær den ud i tern, og hæld i skålen.
Pres saften ud af den anden appelsin, og hæld det i skålen.
Fjern kernehuset fra pære og æble, skær dem i tern, og vend dem i appelsinsaften.
Skær druerne i halve, og tag evt. kerner ud.
Bank kernerne af det kvarte granatæble ud i en ny skål - det 'hvide' skal ikke med.
Portionsanret jungleguffen flot i glas.
Nu skal du tilberede din jordbærsoftice: Find en blender eller foodprocessor frem.
Hæld jordbær, banan, honning, vaniljesukker, limesaft og skyr i blænderen.
Blend løs. Softicen skal have en tyk og cremet konsistens.
Anret din softice sammen med jungleguffen, og servér straks.