Chokoladepizza | Nem dessertpizza med frisk frugt og chokolade
Antal personer: 6
Tilberedningstid: 1 time
Ingredienser
Dej:
250 g hvedemel
75 g smør
1 æg
3 spsk koldt vand
25 g sukker
Fyld:
150 g mørk chokolade 70%
150 g lys chokolade
Frugt efter ønske som fx hindbær, jordbær, æble, ananas og fersken.
Spiseligt pynt som rød skovsyre og frysetørret hindbær.
Fremgangsmåde
Først skal du tænde din grill og lægge din pizzasten på.
Først skal mørdejen laves. Smuldr smørret i hvedemelet - husk ikke at arbejde for meget med det. Bland den smuldrede masse med æg og sukker. Hæld så vand i langsomt og saml dejen. Den skal kun akkurat være samlet, og så skal den på køl i en frysepose i 1/2-1 time.
Mens dejen køler river du chokoladen fint og skærer den ønskede frugt i skiver.
Når dejen er kølet, skal den rulles til to pizzaer. De skal være ca. 3 mm. i tykkelse. Husk at drysse bordet med lidt flormelis, inden du ruller dejen - så undgår du, at den hænger ved.
Grill pizzaerne i ca. 10-13 min. Hold øje med dem - de skal være let lysebrune.
Når pizzaen er færdig hældes den fintrevne chokolade over pizzaerne i et jævnt lag, så det smelter. Fordel evt. med en bagepensel.
Pynt herefter pizzaen med frugt og fyld efter eget ønske.