Eggnog | Den perfekte juledrik

Eggnog eller æggesnaps er en fantastisk amerikansk juledrik, og nu kan den også blive en tradition hjemme hos dig!


Tilberedningstid: 1 time


Ingredienser

    • 165 g æggeblommer (ca. 10 æggeblommer)
    • 10 spsk sukker
    • 1/2 l fløde
    • 1/2 l mælk
    • 1 dl - 1 1/2 dl bourbon whisky
    • Muskatnød
    • Marengs:
    • 165 g æggehvider
    • 6 spsk sukker

Fremgangsmåde

    • Pisk æggeblommer og sukker til en luftig æggesnaps.
    • Tilsæt fløde og mælk, og rør godt rundt.
    • Varm æggesnapsen op i en gryde under konstant omrøring, men pas på at det ikke koger (det må maksimalt blive 80 grader).
    • Nu hældes den varme æggesnaps i et ildfast fad og sættes direkte på køl eller frost. Her skal den stå, til den er helt afkølet.
    • Imens laves marengsen: pisk æggehviderne luftige og tilsæt herefter sukker lidt ad gangen.
    • Når æggesnapsen er afkølet, hældes den i en skål. Herefter vendes den nænsomt med marengs, således at den forbliver luftig.
    • Tilsæt bourbon whisky og rør rundt.
    • Server din eggnog kold og med lidt revet muskatnød på toppen.