Confit de canard | Confiteret andelår som smelter på tungen
Confiteret andelår er en fantastisk spise, og med få ingredienser og en lille smule kærlighed, kan du servere din helt egen version til både jul, nytår og mortens aften.
Antal personer: 6
Tilberedningstid: 8 timer
Ingredienser
4 andelår
2 håndfulde salt
2 citroner
6 fed hvidløg
1 bdt frisk rosmarin
1,5 l andefedt eller neutral olie
Fremgangsmåde
Start med at soignere andelårene, ved at skære den nederste del af knoglen fra.
Læg andelårene i et ildfast fad, og put frisk rosmarin, skrællen fra 2 citroner og hvidløg ovenpå. Tilsidst tilsættes salten og kødet gnides godt ind i blandingen. Stil andelårene i køleskabet og lad dem trække i minimum 4-5 timer - og gerne natten over.
Vask saltlagen af andelårene og dup dem tørre med et stykke køkkenrulle. Læg dem herefter på et spækbræt.
Smelt andefedtet i en gryde, og tilsæt andelårene. Tænd for varmen, men sørg for, at lårene ikke koger i fedtet. Lad det simre i 3 timer.
Når andelårene har stået og simret i 3 timer, steges de på en tør pande til de får en gylden overflade.