Skildpadder | Fyldte chokolader med karamel- og romcreme
Hvis du vil imponere dine gæster eller blot prøve kræfter med fyldte chokolader, så er denne opskrift på hjemmelavede skildpadder perfekt.
Tilberedningstid: 1 time
Forberedelsestid: 3 timer
Ingredienser
Silikone eller plastikform
Skildpaddefyld:
1 ds kondenseret mælk
1 spsk rom
1 spsk romessens
Tempereret chokolade:
400 g mørk chokolade
Chokolade- eller sukkertermometer
Fremgangsmåde
Start med sætte dåsen med kondenserede mælk i en gryde med kogende vand. Lad det stå og simre i 3 timer.
Nu tempereres chokoladen: Start med at dele chokoladen i 2 portioner: 2/3 af chokoladen hakkes groft og puttes i en skål, mens den sidste 1/3 del hakkes fint og kommes i en anden skål.
De 2/3 dele af chokoladen kommes i et vandbad på omkring 60 grader. Chokoladen varmes op til præcis 55 grader, og fjernes så fra vandbadet.
Nu tilføjes den sidste 1/3 del af chokoladen lidt ad gangen. Når al chokoladen er smeltet, skal den ned og have en temperatur på 28-29 grader.
Når chokoladen har fået en temperatur på 28-29 grader, sættes den tilbage i vandbadet, hvor den varmes op til 32-33 grader.
Fyld formen med den tempererede chokolade, og giv den så et par slag mod bordet (så undgår du luftbobler). Vend nu formen på hovedet, så den overskydende chokolade løber fra. HUSK AT GEMME DEN OVERSKYDENDE CHOKOLADE, DA DET SKAL BRUGES TIL SKILDPADDERNES BUND. Til sidst skrabes den sidste overskydende chokolade af formen, og den sættes på køl i 10 minutter eller til chokoladen er størknet.
Nu laves skildpaddefyldet: Bland den kogte kondenserede mælk med rom og romessens.
Hæld skildpaddefyldet i en sprøjtepose, og fyld de afkølede chokoladeskaller. Pas på ikke at fylde dem helt op - der skal nemlig stadig være plads til et "låg" af chokolade.
Nu lægges der et låg af den overskydende chokolade på skildpadderne: Sørg for, at chokoladen stadig er 32-33 grader inden det hældes på. Giv formen et par slag mod bordet, og skrap det overskydende chokolade af. Stil formen på køl, til chokoladen er stivnet (10 minutter).
Nyd de fyldte skildpadder med det samme, eller gem dem på køl i på til 1 uge.