Risengrød | Verdens bedste og nemmeste risengrød
Det er hverken svært eller tidskrævende at lave risengrød, og hvis du følger denne opskrift, skal du hverken bekymre dig om brændt grød eller smerter i rørearmen.
Antal personer: 4
Tilberedningstid: 1,5 time
Ingredienser
- 4 dl grødris
- 2 l sødmælk
- salt
- sukker
- kanel
Fremgangsmåde
- Hæld ris og 1 3/4 l mælk i en gryde og lad det koge op.
- Når mælken bobler, røres der godt rundt. Herefter pakkes gryden ind i et håndklæde, og gryden placeres i en seng under dynen i 1 time.
- Når risengrøden har stået en time under dynen, sættes den tilbage på blusset. Rør godt rundt, tilsæt lidt salt og giv den et kort opkog.
- Hvis risengrøden er blevet for tyk, kan du tilsætte den sidste kvarte liter mælk.
- Server risengrøden med kanelsukker og smør - velbekomme! Og husk, at hvis du har risengrød til overs, så brug den til at lave lækre klatkager dagen efter.