Wienerschnitzel | Lækker opskrift på paneret wienerschnitzel
Antal personer: 4
Tilberedningstid: 30 min.
Ingredienser
- 4 stk skiver af kalveinderlår på omkring 190 g pr stk
- 1 dl mel
- 2 æg
- 1 spsk sødmælk
- 2 dl fint rasp
- Klaret smør
- 1 spsk almindeligt smør
- 1 fed hvidløg, flækket
- 1 kvist rosmarin
- Salt og peber efter ønske
- Sauce:
- 200 g smør
- 1 spsk finthakkede skalotteløg
- 1 spsk grofthakkede kapers
- 1 spsk hakket persille
- Høvlet peberrod efter behag
- 1 spsk hakkede ristede hasselnødder
- Citronsaft til tilsmagning
- Til anretning:
- Grillet citron
- Blomsterkarse
Fremgangsmåde
- Bank kødet ud mellem 2 stykker bagepapir til de er omkring ½ cm. tykke.
- Pisk æg og mælk sammen. Kom herefter mel, ægge/mælkeblandingen og rasp i hver sin tallerken.
- Krydr kødet grundigt med salt og peber. Vend dem herefter i melet, derefter i ægge/mælkeblandingen og tilslut i raspen.
- Steg wienerschnitzlerne sprøde og gyldne i klaret smør 3 – 4 min på hver side.
- Lige inden de er færdige, kommes en spsk smør på panden. Lad dette bruse op, tilsæt hvidløg og rosmarin, således at det afgiver smag til smørret. Vend kødet heri.
- Ved servering krydres der efter med salt.
- Nu tilberedes saucen: Kom smørret i en gryde, lad det bruse op, og kog det igennem til vallen begynder at falde til bunds. Pas på at det ikke koger over. Kassér herefter vallen.
- Når smørret bliver brunt og dufter nøddeagtigt, trækkes gryden fra blusset. Lad smørret køle let af og sigt det over i en beholder igennem et stykke køkkenrulle.
- Kom det brunede smør i en gryde og lun det op.
- Lige inden servering tilsættes skalotteløg, kapers, ristede mandler, persille samt høvlet peberrod. Smag til slut saucen til med citronsaft, til du opnår den ønskede balance mellem fedme og syre.
- Serverer Wienerschnitzlen på klassisk vis med pommes saute´og dampede ærter - Eller vælg, den mere lette udgave med en frisk og syrlig salat.