Verdens bedste milkshake er hverken med chokolade eller vanilje. Den indeholder i stedet masser af kaffesmag og er lige så velsmagende, som den er nem at lave!
Antal personer: 2
Tilberedningstid: 10 min.
Ingredienser
5,5 dl mælk
1-2 spsk instant kaffe
1/4 l fløde
725 ml vaniljeis
1 tsk lakridspulver
Sirup:
3 spsk sukker
1 spsk kakaopulver
2 spsk vand
1 tsk instantkaffe
Fremgangsmåde
Først laver du din sirup: Kom sukker, kakaopulver, vand og instantkaffe i en gryde og kog det op. Når den koger med store bobler, er siruppen klar. Tag så dit glas og placér lidt af siruppen op ad kanterne.
Pisk nu fløden til letpisket flødeskum.
Opløs instantkaffen i 0,5 dl mælk og varm det op i en gryde.
Så skal der blendes. Fyld vaniljeis, 5 dl mælk og den opløste kaffe i blenderen og kør maskinen, til milkshaken har den ønskede konsistens.
Hæld milkshake i de siruppyntede glas og top med flødeskum og lakridspulver.