Rimmet laks og snaps | Super lækker sukkersaltet laks
Rimmet laks er perfekt til forret eller frokost og med denne luksus version med snaps og fennikel, er du sikret topkarakter ved det kolde bord.
Antal personer: 4
Tilberedningstid: 2 timer 10 min.
Ingredienser
500 g laks
1 spsk salt
0,5 spsk sukker
1 - 2 spsk snaps
1 skive rugbrød per mand
1 fennikel
1 bdt dild
1 spsk creme fraiche
Fremgangsmåde
Placér laksen i et fad og hæld salt, sukker og snaps over. Dæk med husholdningsfilm, og lad den stå på køl i 2 timer.
Når laksen har stået et par timer, tages den ud fra køl. Fjern den overskydende salt fra overfladen af kødet og skær skindet af.
Så skal laksen skæres i så tynde skiver, som muligt.
Så skal det anrettes. Kom smør på en skive rugbrød, læg laksen på og top med noget meget fintskåret fennikel. Pynt med en spsk creme fraiche og en kvist dild.