Pocheret æg med hollandaise | Vidunderlig ret til brunchbordet
Michelinkokken Jonathan Berntsen fra Restaurant Clou laver et vegetarisk bud på morgenmadsklassikeren Pocheret æg med hollandaise
Antal personer: 4
Tilberedningstid: 6-8 min.
Forberedelsestid: 10 min.
Ingredienser
- 4 æg
- Lidt olie
- 4 æggeblommer
- 250 g smør
- 2 spsk god eddike
- Lidt citronsaft
Fremgangsmåde
- Pak ægget ind i film. Læg film hen over en skål, skær filmen til og slå ægget ud over filmen. Hæld lidt olivenolie ned til ægget, og pak det ind. Filmen SKAL holde helt tæt. Bind snor omkring eller drej filmen rundt. Der må ikke være luft i filmen, da ægget så vil flyde og blive pocheret ujævnt.
- Sæt i gang med Hollandaisen. Smelt smørret.
- I en kasserolle lægges de 4 æggeblommer, tilsæt salt og pisk den sej over svag varme.
- Smag æggemassen til med citronsaft og hvidvinseddike.
- Under konstant piskning hældes smørret i æggemassen lidt ad gangen, indtil den tykner. Når din hollandaisesauce har den rigtige konsistens tages den af varmen.
- Anret med hollandaisesaucen oven på æggene.