Rabarbercrumble | Supernem rabarbercrumble med rom og vanilje

Når rabarbersæsonen sparkes igang, bliver dessertlisten meget lang. Rabarbercrumble særligt en dessert, du ikke må gå glip af.


Tilberedningstid: 30 min.

Forberedelsestid: 20 min.


Ingredienser

    • Kompot:
    • 3 bundter rabarber
    • 2 vaniljestænger
    • 100 g. sukker
    • 1 skvæt rom
    • Crumble:
    • 150 g. hvedemel
    • 100 g. sukker
    • 100 g. smør

Fremgangsmåde

    • Start med at skære den nederste del og bladene af dine rabarber.
    • Skær rabarberne i skiver, og kom dem over i et fad.
    • Skær vaniljestængerne op på langs.
    • Varm sukkeret op i en pande til det karamelliserer. Tilsæt sukkeret løbende, og pas på det ikke brænder på.
    • Tilsæt vaniljestængerne til karamellen.
    • Kom rabarber op i panden, og lad det stege i karamellen til det løsner sig fra panden.
    • Hæld rom ved, og lad det glasere på panden i ca. 5 minutter.
    • Lav nu din crumble. Kom hvedemel, smør og sukker i en skål, og smuldr det hele sammen med hænderne til det får en konsistens som rasp.
    • Fjern vaniljestængerne fra rabarberblandingen, og hæld det over i et fad.
    • Hæld crumble-dejen ned i fadet, og fordel det henover rabarberne.
    • Kom fadet i ovnen ved 200 grader varmluft. Giv den 30 minutter, og tjek løbende til den. Den er klar, når overfladen er gylden.