Pære Belle Helene | Klassisk fransk dessert

Pære belle Helene er en klassisk fransk dessert, som passer perfekt til en hyggelig efterårsmiddag.


Antal personer: 3

Tilberedningstid: 60 min.

Forberedelsestid: 20 min.


Ingredienser

    • 3 pærer
    • 2 stænger vanilje
    • 2 dl piskefløde
    • 100 g sukker
    • 2 citroner
    • 150 g chokolade
    • 25 g honning
    • 1 pk vaniljeis

Fremgangsmåde

    • Start med at måle 1 del sukker og 2 dele vand af i en kasserolle. Tilsæt saft fra 2 citroner og en stang vanilje.
    • Kog lagen op så sukkeret smelter, imens skræller du pærerne.
    • Tag lagen fra varmen og tilsæt de skrællede pærer, læg låg på gryden og lad pærerne trækker i lagen i en time.
    • Hak chokoladen og hæld den i en kasserolle med vanilje, honning og fløde.
    • Lun chokoladesaucen under konstant omrøring, indtil chokoladen er smeltet.
    • Anret pærerne med vaniljeis og chokoladesauce.