Langtidsstegt lammekølle med krydderurter | Nem opskrift på påskelam

Lammekøllen kan godt virke uoverskuelig at lave, men det er faktisk ikke så svært, som du skulle tro. Alt du har brug for er god tid i køkkenet og en gryde, der kan gå i ovnen!


Antal personer: 8

Tilberedningstid: 3,5 timer

Forberedelsestid: 30 min.


Ingredienser

    • 2 kg udbenet lammekølle
    • 5 fed hvidløg
    • 10 kviste timian
    • 1 lille bdt bredbladet persille
    • 1 dl olivenolie
    • Salt og peber efter ønske
    • Tilberedning i gryden:
    • Olie til stegning
    • 2 løg
    • 1 hvidløg (helt)
    • 2 dl rødvin
    • 2 dl oksebouillon

Fremgangsmåde

    • Først blander du krydderurter, hvidløg og olie til en rub til lammekødet. Pluk bladende af timiankvistene og gem kvistene til senere.
    • Skær lammekøllen over på midten og fyld rub'en ind i midten. Saml lammekøllen igen og bind den nu med noget kødsnor eller luk den med kødnåle.
    • Så skal kødet steges. Gør det i en stor gryde, som kan gå i ovnen - så er du sikker på at få alt det gode fra stegningen med under hele tilberedningen. Kom lidt olie i bunden af gryden sammen med timiankvistene og læg stegen i.
    • Mens kødet steger kommer du hakkede løg og hvidløget ved. Halvér det hele hvidløg og læg det ned med skal på.
    • Kødet skal brunes af - hvilket betyder at den skal brunes hele vejen rundt.
    • Hæld nu rødvinen i og lad det koge ind til det halve. Tilsæt så fonden. Så skal hele herligheden i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 3 timer.
    • Når lammekøllen er færdig tager du ud af ovnen og af gryden. Husk at fjerne snoren - så er du klar til at skære den ud.