Hasselback kartofler | Krydret med timian og hvidløg
Den perfekte hasselback kartoffel er sprød udenpå, blød indeni og toppet med timian og hvidløg. Her får du opskriften på de perfekte hasselback kartofler.
Antal personer: 4
Tilberedningstid: 1-1,5 timer
Forberedelsestid: 10 min.
Ingredienser
- 12 kartofler
- 3 fed hvidløg
- 1 bdt (4-5 kviste) timian
- 1 dl olivenolie
- 1 spsk salt
Fremgangsmåde
- Start med at skære riller i kartoflerne og put dem op i et ildfast fad.
- Rør nu finthakket hvidløg og timian, salt og olivenolie sammen og hæld det over kartoflerne. Sørg for at få blandingen masseret godt ned i mellem revnerne.
- Bag kartoflerne i 45-60 min. ved 200 grader varmluft. Tiden afhænger af kartoflernes størrelse og din ovn.