Skumfiduser er indbegrebet af hygge, og du kan både smelte dem over bålet eller klemme dem mellem et par mariekiks. Og så er det bedste af det hele, at du kan blande lige den smag, du elsker!
Antal personer: 4
Tilberedningstid: 25 min.
Forberedelsestid: 5 min.
Ingredienser
400 g sukker
2 dl vand
2 pk (20 blade) husblas
Frysetørret hindbær eller kakao til afsluttende pynt og smag.
Fremgangsmåde
Først skal vand og sukker hældes sammen i en kasserolle og koge i 20 min. Det skal ramme en temperatur på 110 grader.
Mens sukkerlagen koger skal husblasen opblødes. Fyld en skål med rigeligt koldt vand og læg husblasen i blad for blad, så de ikke sidder sammen.
Når sukkerlagen koger med store bobler er den færdig og fjernes fra blusset. Den bløde husblas tages op af vandet og al vandet krammes ud af den. Vend den direkte op i den varme sukkerlage og rør rundt, så alle klumper forsvinder.
Mens massen stadig er varm, hældes den op i en røremaskine, og det piskes.
Når massen er samlet - og stadig lun - skal den op i en sprøjtepose. Hæld flormelis i bunden af et fad og sæt skumfiduserne i den ønskede størrelse ovenpå. Drys efter med flormelis på toppen og vend det hele, så skumfidusen dækkes af flormelis.
Du kan evt. vende dem i lidt knust frysetørret hindbær, kakao eller din favoritsmag.