Flødekartofler | Nemme og lækre med hvidløg og bacon
Flødekartofler er en ægte dansk klassiker, og den vinder hver gang! Denne version er børnefavorit nummer ét med et lækkert og smagfuldt låg af bacon.
Antal personer: 6
Tilberedningstid: 60 min.
Forberedelsestid: 10 min.
Ingredienser
- 4 bagekartofler
- 1/2 l piskefløde
- 1 løg
- 1 pk (100 g) bacon
- 1 fed hvidløg
- Salt og peber efter ønske
Fremgangsmåde
- Først skræller du bagekartoflerne og skærer dem i skiver. Lav ikke skiverne alt for tynde - der må godt være lidt bid i dem. Læg dem i et ovnfast fad
- Nu skal fløden smages til med finthakket løg, hvidløg og salt og peber.
- Hæld flødeblandingen op i kartoflerne og dæk det hele med bacon.
- Det hele skal have 60 min ved 200 grader varmluft.