Arme riddere som brunsviger | Nem og lækker dessert

Bliv en konge ved brunchbordet med denne nyfortolkning af arme riddere.


Antal personer: 4

Tilberedningstid: 10 min.

Forberedelsestid: 10 min.


Ingredienser

    • 1 formbrød
    • 1 stk vaniljestang
    • 2 æg
    • 2 spsk rørsukker
    • 2 dl fløde
    • 2 dl sødmælk
    • Smør til stegning
    • Farin-sauce:
    • 50 g smør
    • 2 stk vaniljestænger
    • 1 tsk kanel
    • 150 g brun farin
    • 1 dl fløde

Fremgangsmåde

    • Start med at lave æggemassen: bland vaniljekorn med en smule sukker og put det i en skål. Tilsæt æg og sukker og pisk massen godt sammen. Tilsæt herefter 2 dl fløde og 2 dl mælk og pisk det hele sammen.
    • Skær brødet i 6-8 centimeter tykke skiver og fjern skorpen. Skær herefter brødet ud i små kvadratiske blokke.
    • Lav nu farin-saucen. Smelt smøret i en gryde til det er brunet. Kom herefter hele vaniljestænger, kanel, brun farin og fløde op i gryden og lad det koge indtil sukkeret er opløst.
    • Vend de arme riddere i æggemassen og steg dem i smør til de er gyldne på alle fire sider. Når de er stegt færdigt, lægges de på et stykke fedtsugende papir og drysses med sukker.
    • Server de arme riddere med farin-saucen og letpisket flødeskum.