Profiteroles | Dessert med vaniljeis og chokoladesauce

Med sit franske navn kan profiteroles lyde både avanceret og afskrækkende at begive sig ud i - men det er faktisk bare klassiske vandbakkelser, som er toppet med is og chokoladesovs!


Antal personer: 4

Tilberedningstid: 30 min.

Forberedelsestid: 10 min.


Ingredienser

    • 3 æg
    • 2 dl vand
    • 100 g smør
    • 125 g mel
    • Lidt salt
    • 100 g chokolade (71%)
    • 3 dl fløde
    • Lidt salt
    • Vaniljeis til servering

Fremgangsmåde

    • Kog vand og smør op. Der skal være lidt salt i vandet. Pisk melet i og og tag dejen fra blusset.
    • Lad temperaturen falde et par grader, før du pisker æggene i lidt ad gangen.
    • Nu skal vandbakkelserne/profiteroles'ne sættes på bagepapir. Sæt dem med sprøjteposer i portioner på størrelse med en 20'er.
    • Bag dem i 15 min. ved 200 grader varmluft midt i ovnen.
    • Imens laver du chokoladesovsen. Varm fløden op, hak chokoladen fint og læg den i en skål med lidt salt. Når fløden koger hældes det over den hakkede chokolade. Rør, indtil hele massen er samlet.
    • Lad chokoladesovsen og de færdige vandbakkelser køle.
    • Vandbakkelserne skæres midt over, fyldes med vaniljeis, lukkes og overhældes med chokoladesovs. Velbekomme!