Mini fastelavnsboller | Små, søde og syndige fastelavnsboller

Du kan ikke holde en rigtig fastelavnsfest uden at bage fastelavnsboller, og med denne version af mini fastelavnsboller kan du sagtens spise både nummer to og tre med god samvittighed.


Antal personer: 4

Tilberedningstid: 30 min.


Ingredienser

    • 2 dl vand
    • 100 g smør
    • 125 g mel
    • 3 æg
    • 1 knivspids salt
    • 3 dl piskefløde
    • 2 spsk flormelis
    • 2 vaniljestænger

Fremgangsmåde

    • Kog vand og smør op. Der skal være lidt salt i vandet. Pisk melet i og og tag dejen fra blusset.
    • Lad temperaturen falde et par grader, før du pisker æggene i lidt ad gangen.
    • Nu skal vandbakkelserne sættes på bagepapir. Sæt dem med sprøjteposer i portioner på størrelse med en 5'er.
    • Bag dem i 15 min. ved 200 grader varmluft.
    • Imens laver du vaniljecremen. Pisk fløde med flormelis og vanilje. Husk ikke at piske den alt for hårdt. Kom det i en sprøjtepose.
    • Når vandbakkelserne er kølet af, skærer du dem over på midten, sprøjter med vaniljecreme, lukker dem igen og afslutter med en dut creme og lidt flormelis på toppen.