Klassisk burger | Byg-selv-burger med saftig krydret bøf og friskt fyld

Hvem elsker ikke hjemmelavede burgers? Det gør FoodTV i hvert fald, og derfor har vi fornøjelsen af at præsentere Nicolai Trams version af en god saftig en af slagsen med hjemmebagte burgerboller.


Antal personer: 2

Tilberedningstid: 3 timer


Ingredienser

    • Burgerboller:
    • 3 dl sødmælk
    • 50 g gær
    • 500 g hvedemel
    • 2 spsk sukker
    • Æg
    • 30 g smør
    • 1 spsk salt
    • Æg til pensling
    • Sesamfrø til pynt
    • Fars:
    • 400 g hakket oksekød
    • 1 finthakket løg
    • 1 spsk spidskommen
    • 1 spsk hvidløgspulver
    • 1 spsk paprika
    • Fyld:
    • Orange cheddar
    • Drueagurk
    • Små daddeltomater
    • Hjertesalat

Fremgangsmåde

    • Lun sødmælk og smelt gæret heri, tilsæt sukker, salt og smør og lad smørret smelte.
    • Hæld det i en skål, tilsæt mel og ælt det igennem i 5-10 minutter.
    • Lad dejen hæve i en time.
    • Rul dejen til boller og lad dem efterhæve på en bageplade i 30 minutter.
    • Pensel med sammenpisket æg og drys bollerne med sesam.
    • Bag bollerne i en forvarmet ovn 200 grader i 15 minutter.
    • Tilsæt hakket løg, spidskommen, hvidløgspulver, salt og paprika til hakkekødet, bland det godt sammen og form til bøffer. Steg bøfferne.
    • Saml burgerne med bøf, bolle og alle dit yndlingsfyld.