Romkugler | Lav lækre hjemmelavede romkugler og stop spild af mad

Du må aldrig smide kagerester ud! Tryl det i stedet om til skønne romkugler med mørk rom og chokolade.


Antal personer: 12

Tilberedningstid: 10 min.

Forberedelsestid: 10 min.


Ingredienser

    • 400 g kagerester (chokolademuffins, sandkage, chokoladekage mm.)
    • 100 g mørk chokolade
    • 1 spsk kakaopulver
    • 2 spsk marmelade
    • 2 spsk rom eller romessens, hvis børn skal spise dem
    • Pynt efter ønske (eksempelvis kokos eller krymmel)

Fremgangsmåde

    • Start med at smelte chokoladen over et vandbad. Når chokoladen er smeltet, tilsættes de resterende ingredienser. Sørg for at blande romkuglemassen godt sammen - gerne med røremaskine.
    • Form nu romkuglerne i hånden, og pynt med kokos eller krymmel.