Morgenboller | Nemme koldhævede boller til morgenbordet
Denne opskrift giver 10 sprøde boller og den er et must til weekendes morgenbord. Smid dejen sammen om aftenen og lav friske, koldhævede morgenboller på 20 min.
Antal personer: 5
Tilberedningstid: 20 min.
Forberedelsestid: 12 timer
Ingredienser
- 6 dl vand
- 12,5 g gær
- 10 g salt
- 1 spsk honning
- Ca 100 g kerner/Frø/Havregryn
- Ca 200 g grahamsmel
- Ca 300 g hvedemel
- Evt. havregryn til pynt
Fremgangsmåde
- Rør gæren ud i koldt vand og tilsæt herefter salt og honning.
- Begynd at røre rundt - gerne med røremaskine. Nu tilsættes først kerner og havregryn, herefter grahamsmel, og tilsidst hvedemelen.
- Ælt dejen til den slipper skålens sider og hænger i dejkrogen. Det tager omkring 15 minutter på røremaskine. Dejen skal være klæg men ikke for flydende. Sæt herefter dejen på køl natten over.
- Om morgenen tændes ovnen på 250 grader varmluft. Sæt bollerne på en bageplade med to skeer, drys med havregryn, og lad dem efterhæve i 10-15 min. Bag nu bollerne i 10 minutter ved 250 grader. Sænk herefter temperaturen til 150 grader og bag dem i yderligere 10 minutter.
- Når bollerne er sprøde og gyldne på overfladen er de klar til at blive serveret.