Karrysild | Med creme fraiche og røde æbler
Karrysild er den perfekte ret til det kolde frokostbord, og den tager ingen tid at lave. Så drop den klassiske karrysild på glas, og prøv i stedet denne ekstra velsmagende og hjemmelavede version
Antal personer: 6
Tilberedningstid: 10 min.
Forberedelsestid: 10 min.
Ingredienser
- 3 glas marinerede sild. Bare køb dem på glas, som du kender fra frokostbordet.
- 2 små løg
- 2 røde æbler
- 1 spsk karry
- 1 klat smør
- Salt efter behov
- 250 g creme fraiche
- 2 æggeblommer
- 2 spsk hvidvinseddike
- 1 1/2 dl smagsneutral olie
Fremgangsmåde
- Skær æbler og løg i tern. Hæld dem i en gryde med lidt smør og varm dem op.
- Når løg, æbler og smør er varmet igennem tilføjer du karryen og lidt salt. Tilføj derudover en lille smule af sildelagen, og vend det hele sammen til en pasta.
- Når det er varmet igennem, skal det til afkøling.
- Nu skal du lave en mayo: Hæld æggeblommer, hvidvinseddike og lidt salt i en skål og pisk det sammen.
- Tilsæt olien lidt ad gangen, mens du pisker. Når mayoen er blevet god og tyk, vender du creme fraiche i, og så tilsætter du din karryblanding.
- Skær silden i mundrette stykker og vend det i karrymayoen.