Coq au vin | Fransk simreret med kylling og et twist af snaps

Coq au vin er en velkendt fransk simreret, og nu kan du også lære at tilberede denne velsmagende klassiker


Antal personer: 4

Tilberedningstid: 2,5 timer

Forberedelsestid: 30 min.


Ingredienser

    • 1 kylling
    • 150 g bacon
    • 1 bakke champignons
    • 10 stk perleløg
    • 3 stilke bladselleri (kan udelades)
    • 1 porre
    • 1 løg
    • 4 gulerødder
    • 2 fed hvidløg
    • 400 g bouillon
    • 300 g rødvin
    • Snaps til flambering

Fremgangsmåde

    • Skær kyllingen i mindre stykker og bacon i tern.
    • Skær grøntsagerne i grove stykker. Brug bare hvad du har i grøntsagsskuffen. Hak herefter hvidløget.
    • Steg kyllingen, lidt af gangen, på en pande.
    • Når panden er tilpas varm, hælder man snapsen ved. Sæt nu ild til snapsen, og flamber kyllingen. Kyllingen lægges herefter i en gryde.
    • Steg bacon gylden og læg det ligeledes i gryden. Lad noget af baconfedtet blive tilbage på panden, og steg grøntsagerne heri.
    • Når grøntsagerne er stegt, lægges de i gryden. Tilsæt bouillon og rødvin, og lad det koge op. Sæt derefter gryden i ovnen ved 185 grader i 2,5 timer.
    • Anret din coq au vin i en skål med bredbladet persille, og server med kartoffelmos.