Koteletter i fad | Nem og lækker hverdagsret med bacon, fløde og paprika

Se med og lær, hvordan du forvandler dine svinekoteletter til skønne saftige smagsbomber med Thomas Hermans mors klassiske opskrift på koteletter i fad.


Antal personer: 4

Tilberedningstid: 20 min.

Forberedelsestid: 10 min.


Ingredienser

    • 4 stk store flotte svinekoteletter på ben
    • 300 g bacon, skåret i tern
    • 2 stk zittauerløg, halveret og snittet fint
    • 6 kviste timian
    • 3 fed hvidløg, knuste
    • 2 ds flåede tomater, hakket i mindre stykker
    • 1 spsk tomatpure
    • 1 tsk sød paprika, af en god kvalitet
    • ½ l piskefløde
    • Olivenolie
    • Engelsk sauce
    • HP sauce
    • Citronsaft
    • 250 g super gode Brunch pølser
    • 100 g svampe
    • Salt og peber efter ønske
    • Bredbladet persille til pynt

Fremgangsmåde

    • Krydder svinekoteletterne med salt og peber og brun dem ganske kort på en varm pande på alle sider i en smule olie (også fedt siden).
    • Afdryp dem på et stykke fedt sugende papir og kom dem i et ildfast fad.
    • Varm en smule olivenolie op i en passende gryde, sauterer bacontern, zittauerløg, timian og hvidløg heri ganske kort.
    • Tilsæt nu paprika og tomatpure og rist dette igennem ganske kort. Tilsæt herefter flåede tomater og piskefløde og kog igennem 5 minutter ved svag varme under omrøring.
    • Smag herefter saucen til med engelsk sauce, HP sauce, salt og peber, samt en smule citronsaft.
    • Hæld saucen over koteletterne, dæk bradepanden med folie og kom hele molevitten i en forvarmet ovn ved 160 grader i 15 - 20 minutter (tilberedningstiden vil svinge alt efter koteletternes tykkelse).
    • Mens koteletterne er i ovnen, ristes de tynde skiver bacon sprøde på en pande og cocktailpølserne snittes i hver ende og ristes ligeledes sprøde.
    • Når koteletterne er færdige, anrettes bacon og pølser smukt og akrobatisk på toppen af fadet. Top evt. med bredbladet persille.