Pulled Pork | Hurtig, nem og lækker pulled pork i ovn

Pulled pork blev med et slag en dansk grill klassiker, da Brødrene Price lavede deres version på en anden kanal. Og med god grund!


Antal personer: 4

Tilberedningstid: 3 timer

Forberedelsestid: 5 min.


Ingredienser

    • 1 kg nakkefilet
    • 1 spsk sort peber
    • 2-3 stjerneanis
    • 1 spsk korianderfrø
    • 1 løg
    • 1 fed hvidløg
    • 1/2 - 1/4 fennikel
    • Jacobsen Brown Ale - Nok til at det dækker kødet
    • 8 skiver groft brød
    • BBQ Sauce
    • 200 g ketchup
    • 2 spsk brun farin
    • Sennep efter temperament
    • Skal og saft fra 1/2 citron
    • Salt og peber efter ønske

Fremgangsmåde

    • Læg kødet op i en gryde og tilsæt krydderier og øl.
    • Stil gryden ind i ovnen ved 150 grader varmluft i 3 timer.
    • Imens laves BBQ saucen. Bland ketchup og brun farin i en skål, og smag til med salt, peber. Tilsæt herefter skal og saft fra citronen, samt sennep.
    • Når nakkefileten har fået 3 timer, tages den ud af ovnen og placeres på et fad. Husk at fjerne krydderierne fra kødet.
    • Riv nu kødet fra hinanden med to gafler, og tilsæt BBQ saucen. Vend det hele rundt.
    • Serveres mellem to stykker groft brød.