Hjemmelavede ispinde | Nem opskrift på hjemmelavet vaniljeis

Nicolai går efter titlen som årets far, ved at smelte sine drenges hjerter med hjemmelavede vaniljeispinde.


Antal personer: 10

Tilberedningstid: -

Forberedelsestid: 5 min.


Ingredienser

    • 6 æggeblommer
    • 125 g sukker
    • 2,5 dl piskefløde
    • 2,5 dl sødmælk
    • 2 stk vaniljestænger

Fremgangsmåde

    • Kog mælk og fløde op.
    • Imens piskes æggeblommer, sukker og vanilje sammen til det er luftigt (æggesnaps).
    • Når mælk og fløden koger hældes det over æggesnapsen under konstant omrøring.
    • Hæld massen tilbage i en gryde og varm op under konstant omrøring med en dejskraber.
    • Massen skal varmes op indtil den tykner (84 grader).
    • Hvorefter den omgående skal over i en skål.
    • Lad ismassen køle af i skålen og kør den på en ismaskine.
    • Hvis du ikke har en ismaskine kan du sætte massen på frost og stavblende den hver halve til hele time indtil den er blevet til is.
    • Når isen er klar fyldes den i ispindeforme og sættes på frost.
    • Lad isen hærde et par timer.
    • Tag isen ud af formen ved at lade varmt vand løber over ispindeformen indtil isen ubesværet slipper.
    • Dyp eventuelt isen i chokolade eller pynt den med krymmel eller nødder, eller spise dem som de er.