Vaniljeis | Lækker hjemmelavet dessert med hele vaniljekorn
Intet er bedre end hjemmelavet vaniljeis på en varm sommerdag. Nicolai Tram laver en lækker cremet version
Antal personer: 4
Tilberedningstid: 60 min. (ismaskine)
Forberedelsestid: 30 min.
Ingredienser
- 6 æggeblommer
- 125 g sukker
- 2,5 dl piskefløde
- 2,5 dl sødmælk
- 2 vaniljestænger
Fremgangsmåde
- Kog mælk og fløde op.
- Imens piskes æggeblommer, sukker og vanilje sammen til det er luftigt (æggesnaps).
- Når mælk og fløden koger hældes det over æggesnapsen under konstant omrøring.
- Hæld massen tilbage i en gryde og varm op under konstant omrøring med en dejskraber.
- Massen skal varmes op indtil den tykner (84 grader), hvorefter den omgående skal over i en skål.
- Lad ismassen køle af i skålen, og kør den på en ismaskine. Hvis du ikke har en ismaskine kan du sætte massen på frost og stavblende den hver halve til hele time indtil den er blevet til is.