Svampet chokoladekage | Nem chokoladekage uden mel og opvask

Tag børnene med i køkkenet. Mette Helbæk fra Restaurant Stedsans lærer dig - og dem - at lave verdens nemmeste chokoladekage - og stort set uden opvask!


Antal personer: 10

Tilberedningstid: 35 min.

Forberedelsestid: 10 min.


Ingredienser

    • 250 g sukker
    • 250 g smør
    • 250 g chokolade
    • 5 æg

Fremgangsmåde

    • Kom smør og sukker op i en bred, lav gryde, helst med slip-let belægning.
    • Hak chokoladen.
    • Når smør og sukker er smeltet sammen blandes chokoladen i, og det piskes til en jævn masse.
    • Tilsæt æggene, når der ikke længere er klumper af chokolade i gryden.
    • Pisk det hele godt sammen. Bliv ved, indtil massen er jævn.
    • Tør kanterne på gryden.
    • Sæt gryden i ovnen i 35-45 minutter ved 150 grader.
    • Tjek med en spids kniv, om kagen er færdig. Når der ikke hænger dej ved, er den klar.
    • Servér kagen i gryden, gerne med lidt vaniljeis til.